Viborg by

Viborg er en by med godt 40.000 indbyggere, som oplever en stor tilflytning i disse år. Her er et stort udvalg af både private og offentlige arbejdspladser. Der er store sports- og kulturevents og alt hvad du skal bruge af både børnehave, skoler, spændende uddannelser, fritidsaktiviteter, shopping og kultur.

Viborg er byen med aktivitet, museer, elitesport og teater. Cafeer, biograf, spillesteder og festivaler. Korte, mellemlange og videregående uddannelser. Så vil I leve bylivet, så er Viborg sagen. Syd for ligger bydelen Arnbjerg, hvor der er fokus på at bo bæredygtigt, bygge kompakt, have åbne regnvandskanaler og sø, skov og fælles naturområder i nærheden. Og den kommende udstykning Taphede, øst for Viborg, tilrettelægges for især børnefamilier, der vægter god service højt og har blik for naturen.
Sidst opdateret: 05.02.2020